HISTORIEN BAG LISELUND
Diakon K.P. Hüttel-Sørensen stiftede i 1969 Liselund med ønsket om at skabe et boligområde i Vodskov baseret på tryghed og fællesskab og med boliger til alle aldre og behov. Et boligområde, hvor der også, udover et fællesskab, kunne gives omsorg og pleje efter den enkeltes behov.
Med stor opbakning fra borgerne i Vodskov og fra banken lykkedes det at få bygget et plejehjem, 22 ældrevenlige boliger, 24 rækkehuse for pensionistægtepar og 51 toværelses lejligheder.
Med til historien hører også, at Dronning Margrethe og Prins Henrik i 1972 besøgte Liselund.
Her mange år senere er den bærende tanke på Liselund fortsat, at der skal være tryghed og et godt naboskab. En lovændring betød, at plejehjemmet i 2010 blev en selvstændig enhed – Liselund Friplejeboliger med en bestyrelse på fem medlemmer. Boligbyen Liselund har dog stadig indflydelse på plejehjemmet, da Boligbyen Liselund er repræsenteret med tre af de fem bestyrelsesposter.
ORGANISATION
Liselund er opdelt i 3 selskaber.
Boligbyen Liselund:
24 rækkehuse og 51 2 værelses lejligheder, udlejes efter lovgivning om privat boligudlejning.
Ældreboliger med kald:
22 lejligheder, der visiteres gennem Aalborg Kommune, udlejes efter Almen boliglovgivningen.
Liselund Friplejeboliger:
49 plejeboliger.
Liselund er en fond, stiftet i 1969 som en selvejende institution under navnet Pensionistbyen Liselund. På daværende tidspunkt var kommunen Horsens-Hammer kommune.
BESTYRELSEN
Fonden Boligbyen Liselund er et selskab med boliger der udlejers efter privatboligloven, ledes af en bestyrelse med 5 bestyrelsesmedlemmer der alle er på frivillig basis, uden honorar for bestyrelsesarbejdet.
Bestyrelsen er:
Jørn Toldbod, formand
Svend Eli Jensen
Marianne Elstrøm
Søren Petersen, beboerrepræsentant
Alle i bestyrelsen er pensionister, har forskellige erhvervsmæssige baggrunde.
For at være bestyrelsesmedlem er det dog ikke et krav at være pensionist. Alle med interesse for opretholdelse og udvikling af Liselund er velkomne.